Kontaktperson:
Gudny Gudlaugsdottir
Hvem er vi?
Vi er en landskabsarkitektvirksomhed i en stor udvikling og søger derfor en erfaren projekterende landskabsarkitekt til vores mange kommende projekter.
Vi sidder i Københavns hyggeligste miljø midt på Christianshavn, i smukke store lokaler med god plads, vores egen lille gårdhave og rigtigt gode kollegaer. Danielsen Urban landscape er en del af Danielsen, der også tæller Danielsen Architecture og Danielsen Spaceplanning. Det tætte tværfaglige samarbejde med husets arkitekter gør, at vidensdeling og landskab har stor indflydelse på samtlige projekter.
Vi beskæftiger os primært med gårdrum, kantzoner, atriumgårdrum, taghaver, pladser og byrum. Vores projekter ligger i Indre By, Storkøbenhavn og resten af Sjælland, hvilket giver os en enestående mulighed for, at være med til at definere den nye by, både visuelt og funktionelt. Vi kan lide at arbejde alsidigt og forsøger at gøre hver enkelt opgave til et unikt projekt. Hos os vægtes professionalisme herunder både faglig og personlig udvikling gennem engagement og efteruddannelse. Som en ny kollega bliver du en del af vores stærke og ambitiøse team med stort kollegialt sammenhold. Vi kan garantere et dynamisk og kreativt miljø, hvor opgaverne er mange og alsidige.
Hvem er du?
Det er vigtigt at du har minimum 5 års erfaring fra en anden fagligt relevant virksomhed og har specifik erfaring med alle faser fra skitseprojekt, projektering til fagtilsyn.
Hos Danielsen Urban Landscape vil du arbejde både i projektgrupper og selvstændigt, så det er en forudsætning at du kan begge dele.
Er du vores nye kollega?
Ansøgning, CV og portfolio bedes fremsendt til job@danielsen.eu. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at skrive til Gudny Gudlaugsdottir gg@danielsenland.com
Ansættelse: Hurtigst muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.