RWE

Danielsen Spaceplanning er stolte af at have designet et kontor for RWE, hvor virksomhedens identitet og værdier tydeligt afspejles i indretningen. Projektet er skabt i virksomhedens ånd med afsæt i deres farver og materialer, som danner en rød tråd gennem hele kontoret.

Med udsigt til de smukke omgivelser og Axel Tower har vi ladet os inspirere af bygningens organiske former, som er fortolket i vores indretningsdesign. De bløde linjer og harmoniske bevægelser skaber et dynamisk og imødekommende arbejdsmiljø med en stærk visuel sammenhæng til konteksten udenfor.

Vi har tilført farver og personlighed til kontoret og skabt en arbejdsplads, der opleves varm, levende og indbydende for alle medarbejdere. Receptionen er specialdesignet og fungerer som et varmt og imødekommende første møde med virksomheden.

Indretningen er aktivitetsbaseret og rummer både områder til fordybelse, store sociale zoner og mere afskærmede rum, hvor man kan trække sig tilbage efter behov. Kontorarealerne opdeles af loungezoner, der skaber naturlige overgange og uformelle mødesteder, og alle møderum har fået et nyt design med hver deres karakter.

Resultatet er et helstøbt kontormiljø, der forener funktionalitet, æstetik og trivsel, og som understøtter både fællesskab og individuel fordybelse i hverdagen.

Funktion
Kontor

Beliggenhed
københavn

Bygherre
RWE

År
2025

Areal
1500