Projektet Smedegården 12 revitaliserer den tidligere industrigrund til et moderne boligkvarter med 156 boliger fordelt på 4–5 etager, et Mobilitetshus med parkering og konditag samt et centralt placeret Fælleshus.
Boligbebyggelsen disponeres som en åben, fragmenteret karré, hvor mindre længer skaber varierede byrum med gode dagslysforhold og en menneskelig skala. Arkitekturen arbejder med lyse teglfacader i en nordisk palet, hvor relief, vertikale forskydninger og subtile detaljer tilfører dybde og taktilitet. Facaderne opdeles i tre zoner – base, krop og top – med variation i murværk, materialitet og farver. Tagene veksler mellem flade og enkle sadeltage med mulighed for grønne tage og fælles tagterrasser. Altaner og franske altaner skaber liv og kontakt til gaderummet.
Bebyggelsen fastholder en bebyggelsesprocent på 110 %, hvilket giver plads til grønne fællesarealer. Parkeringsbehovet samles i et treetagers Mobilitetshus med offentlig tagterrasse mod Den Grønne Plads. Facaden udføres i let system med genbrugsmaterialer og vertikal beplantning, og vil desuden få integreret kunst udført af lokale kunstnere, hvilket tilfører huset identitet og oplevelsesværdi.

Fælleshuset placeres tæt på den fremtidige bypark, som kvarterets sociale omdrejningspunkt og udføres med grønne tage og genbrugsmaterialer fra den tidligere ejendom, der understøtter miljøprofilen.
Landskabet tager afsæt i Ishøjs strandenge og lokale naturtyper. Gårdrummet hæves let og indrettes med regnvandsbassin, blomstrende enggræsser og hjemmehørende træer, der sikrer biodiversitet og skaber læ og variation. Nye træer, grønne kantzoner og organiske stiforløb binder området sammen med Den Grønne Plads og det omkringliggende kvarter. Regnvand håndteres via LAR-løsninger og grønne tage.
Projektet skaber en harmonisk helhed mellem arkitektur, landskab i den nye bydel, med fællesskab og miljøvenlige materialer som omdrejningspunkter. Det er en del af Build for Life-fonden med Thylander – en ambitiøs udviklingsindsats, der skaber højkvalitetsboliger til leje på tværs af Storkøbenhavn. Fonden arbejder på en integreret platform, der kombinerer investering, udvikling og langsigtet drift, og sikrer eksempelvist, at alle bygninger planlægges med lavere CO₂-udledning end de danske bygningskrav. Build for Life fremmer varierede boligtyper – fra lejligheder til rækkehuse – ofte med grønne områder, fælles faciliteter og delte funktioner, der understøtter levende og fremtidssikrede kvarterer.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal