SOPU-Campus placerer sig som nabo til Den Hvide Kødby, der på flere områder er i opbrud og på vej til at blive noget andet end det lukkede industriområde, det har været i næsten 100 år. SOPU er tegnet med en særlig opmærksomhed på områdets kulturelle og arkitektoniske arv. Den hvidpudsede facade og de tunge, rene bygningskroppe står som en moderne reference til Kødbyens beskedne, men fremragende arkitektur fra Københavns funktionalistiske guldalder i 1930’erne.
SOPU Campus er yderligere parafraseret over den velkendte københavnertypologi, etagekarréen med et gårdrum. I dette tilfælde er gårdrummet fortolket som et stort atrium apteret med lyst accoyatræ. Atriet er bygningens hjerte. Trælamellerne brydes – i lighed med facadernes pudsede facade – af glaspartier, der skaber en rytme og sikrer både lysindfald og udsyn.
Den traditionelle københavnske karré er inspirationskilde til SOPU-bygningen, men har i dette projekt fået en skævvridning, et kubistisk islæt og skrånende tag. Set fra Kødbyen vil SOPUs skrå tagflade være med til skabe en arkitektonisk overgang til de store karréstrukturer mod vest, samtidig med at Kødbyen i denne moderne tolkning afsluttes mod Skelbækgade.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal