Danielsen

Ny nordisk funktionalisme

Danielsen Architecture blev stiftet af Kasper Danielsen i 1987 på baggrund af en glødende passion for funktionelt design og arkitektur. Siden da har virksomheden fået selskab af Danielsen Spaceplanning og landskabsarkitekterne i Danielsen Urban Landscape.

Fælles for alle tre virksomheder er, at arbejdet hviler på den forestilling, at arkitektur ikke begrænser sig til byggerier, haver og byplanlægning. For os er arkitektur mere end det. Det er et værktøj, der fungerer på et sanseligt, teoretisk og filosofisk plan, som vi kalder ny nordisk funktionalisme. Vores forestilling er, at bygninger – og rum i det hele taget – skabes indefra og ud. Det betyder, at behovsanalyser og anvendelighed ligger til grund for udformningen, og at brugerne derfor er nøglen i vores arbejdsprocesser og -metoder. Det er vigtigt for os at kunne indgå i forskellige konstellationer og samarbejder. Vi udtænker altid vores projekter med mennesket i fokus, da vi mener, at arkitektur uden fuld anvendelighed begrænser sig til blot at være skulpturer. Derfor er vores arkitektur den æstetiske og funktionelle katalysator i de sammenhænge, den indgår i. Sagt med andre ord er arkitektur en oplevelse, og vores opgave som formgivere er at give brugere de bedst mulige oplevelser.