3 Days of Design Pop-up landskab

På en af byens mest prominente adresser, med direkte udsigt til Marmorkirkens kuppel, ligger designhuset Frederiksgade 1. Designhuset huser en bred vifte af designere, interiørarkitekter og designforretninger. I stueetagen mod Store Kongensgade ligger Nyt I Bo.

I forbindelse med 3 Days of Design 2019, inviterede Nyt i Bo Danielsen Urban Landscape til at lave et pop-up landskab i deres atrium gårdrum, for at kunne skabe nogle mere stemningsfyldte udearealer til deres design-arrangement.

Med Nyt I Bos ønsker for øje, og med afsæt i butikkens daværende japansk- og dansk inspirerede udstilling, formede vi et kontekstbaseret åndehul. Plantekrukker fra Christian Bruun, dannede med deres stærke karakter og farver en smuk base for planterne, bestående af danske og japansk-inspirerede arter. Styrken fra det naturlige landskab og dens evige udvikling og forandring, fandt vi i en af maj-måneds landskabelige højdepunkter i form af syrenen i blomst. Enkelt og virkningsfuldt.

Funktion
Udstilling

Beliggenhed
Frederiksgade, København K

Bygherre
Nyt i Bo

År
2019

Areal
-