Wildersgade 7

Kontordomicilet er en tilbygning til den tidligere B&W-administrationsejendom, og går i daglig tale under navnet marketenderibygningen, da den ligger på fundamentet for den gamle marketenderihal. Med denne historie i ryggen, og med Christians Kirken lige ude for døren, indskriver den nye bygning sig i en helt særlig del af den københavnske arkitekturhistorie.

Christianshavns luft og lys lukkes ned i husets fine atriumgård med sildebensbelægning og hjortetaktræer. Indvendigt er huset bundet sammen af interne trapper, og det åbne miljø mellem de to etager sikrer en visuel samhørighed ned gennem huset. Første sal er en indskudt etage, der giver dele af stueetagen dobbelthøjde og et helt særligt lysindfald og rumlighed.

Funktion
Kontor

Beliggenhed
Wildersgade 7
København K

Bygherre
C.W. Obel Ejendomme A/S

År
2000

Areal
1.700 m²