Danielsen Architecture har for Carlsberg Byen P/S udført 100.000m2 byggeretsgivende lokalplansforslag for byggeafsnit 9, 10 og 11 i den kommende Carlsberg By. Projektet er udført i samarbejde med tre andre tegnestuer, der har haft de tilstødende byggeafsnit samt landskab.
Visionen har været at detaljere og videreudvikle masterplanens ideer og tanker til et samlet og homogent materiale, der skal fungere sammen med resten af Carlsberg Byen. Af samme grund har det været vigtigt at belyse grænser og overgange til andre områder, herunder at få byrum, passager og forløb til at indgå i et større hele med forskellige vægtninger af anvendelse (privat/offentlig), urbant udtryk og stemninger. For at sikre en levende bydel, har det været afgørende at skabe en tæt struktur og bebyggelse i masterplanen. Dermed kan der skabes et mangfoldigt, levende og bæredygtigt bykvarter med mange kulturelle aktiviteter, som også på længere sigt vil være attraktivt for erhvervsliv, beboere og besøgende.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal