I samarbejde med Danielsen Space Planning, har Danielsen Landskab vundet renoveringsopgaven for Frederiksberg Forsyning. I projektet er der fokus på et helhedsorienteret kontormiljø, hvor gode ophold inde og ude vægter lige, samt henblik på at skabe bedre forbindelse mellem Forsyningen og byen.
En ny hovedindgang etableres mod Stæhr Johansens Vej, som vender Frederiksberg Forsynings ansigt ud til resten af byen. Her møder borgerne en identitetsskabende entré med landskabet i fokus. Frodig beplantning, stiforbindelser, kunstskulpturer, vandleg og pergolaer, med mulighed for ophold, vil være kendetegnet for ’Frederiksbergs Grønne Hjerte’. Indenfor inviteres besøgende til udstillinger om Frederiksberg Forsynings historie og fremtid. Den gamle reception transformeres til Klimaworkshop – et nyt multirum for åbne møder, samarbejde, workshop, samt en forlængelse af det eksisterende klimakøkken.
I relation til Forsyningens kantine, etableres et nyt gårdrum, som vil fremstå som stedets nye samlingspunkt. Her kan man komme fra morgen til aften, både som medarbejder eller besøgende. Ude i gårdrummet inviteres der til fællesspisning ved langbord under trækroner og lyskæder. Et skønt og afstressende pusterum for Frederiksberg Forsynings medarbejder og besøgende i hele sommerhalvåret.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal