Byretten i Helsingør er en transformation af en eksisterende industriejendom til en elegant og imødekommende byret. Det har været ønsket at skabe en bygning, der illustrerer lov og orden, men som samtidig er et brugervenligt hus.
Huset har gennemgået en total forvandling, indvendigt såvel som udvendigt, hvor de gamle facader er beklædt på ny. Den fremstår i dag i fineret træ og et tag i zink. Fra afstand ser facaden jævn ud, men ved nærmere eftersyn opdager man, at den ensartede overflade i virkeligheden består af træfiberplader i forskellige størrelser. Brikkerne er med til at skabe liv og dynamik i den store bygning.
Den store gitterspærskonstruktion uden bærende søjler, der udgør bygningens skelet, gav mulighed for, at al indmaden kunne fjernes og derved give et stort, åbent rum uden afbrydende, bærende søjler. Dette store, åbne rum er i dag disponeret som en markedsplads, hvor de enkelte retssale og advokatkontorer står som fritliggende birketræsbeklædte bokse. Denne planløsning er overskuelig for brugerne af huset, og den gavmilde rumlighed er udnyttet funktionelt, så man i dag har et åbent og luftigt miljø, men samtidig tilgodeser diskretion.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal