Rækkehusene kanter sig langs kanalerne, og bag husene opstår et tragtformet bylandskab, som vi omdanner til en plantage
Traditionelt set er en dansk plantage en plantet skov af bjergfyr, contortafyr, skovfyr, rødgran, sitkagran eller ædelgran, anlagt som værn mod sandflugt, i klitplantager, fra 1726, i hedeplantager til træproduktion fra 1788 og til træproduktion, naturpleje og rekreation på bynær landbrugsjord siden 1989.
På Sivholm skal plantagen være et rekreativt rum med træstammer til hængekøjer og løvtag til skygge og læ. Et bynært men koncentreret naturrum. Planteprincipperne er som i de traditionelle plantageområder, med karakterfulde træer i rækker, der skaber struktur og fremhæver linjerne i bebyggelsen. Trærækkernes tætte og regelmæssigt rytmiske mønster stopper, steder hvor der skal være lysninger med sol på slotsgrus.
I kanten af plantagen afvikles logistikken mellem den offentlige plantage og de private haver nær boligerne: Al trafikken rundt på boligøen, adgang for renovations- og redningskøretøjer og ankomst til de private for- og baghaver, som starter i plantagen, afgrænses af hække, bugter sig i terrasser ned gennem baghaven, mod kanalerne, og ender i private pontoner med salttolerant beplantning som havtorn og marehalm der kan klare havvandet og skærme for indkig fra kajakroere i kanalen.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal