Havedesignet er bygget op på flere små haverum med forskellige funktioner, som er defineret af grundens solforhold og placering ift. huset. I samarbejde med grundejerens ønsker, har vi suppleret med vores faglige viden og rådgivning. Vi har ført projektet fra tegnebord til dør i samarbejde med gartner, så vores visionerne så vidt ikke blev tabt i processen.
I den vestlige ende af grunden, finder man en indkørsel der leder op til hoveddøren. Her definerer belysning langs muren og smukke mørke klinker, som står flot i kontrast til husets lyse mursten, hvor hoveddøren er. Mellem hoveddør og den nordlige have, bygges en luftig lamelvæg under halvtaget. Her er der gjort plads til opbevaring af fx cykler og haveudstyr.
Fortsætter man op i den nordlige ende af grunden, finder man ’skyggehaven’ og ’skovhaven’, som huser et annex. Her er beplantningen tæt af skyggetolerante planter, og inviterer skoven ind på grunden i en fusion af haveblomster og skovbeplantning. Her er beplantningen tæt og brydes kun op af en smal trædesti, som er lyst op af sorte lyspullerter.
Familien er glad for fodbold og derfor er der gjort plads til en ’ordentlig’ boldbane i den nordøstlige ende af haven. I den sydøstlige ende finder man den ’stedgrønne- og staudehaven’, samt ’skovhaven’. Disse forholder sig til husets sydvendte terrasse. Her er der gjort plads til de lange ophold, med voluminøse blomsterbed med masser at kigge på året rundt. Her er der også lavet en mindre indgang fra indkørslen, så det er nemt at nå rundt om huset. I denne ende er bedene lyst op af spinkle lys som popper op af beden som små skulpturer.
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal