Finalister til Building Awards 2018

Vores projekt for BloxHub er sammen med fine projekter som udbygningen af Københavns Lufthavne, Salling Rooftop i Aarhus og Frederiksberg Skole i finalen om en Building Award 2018.

Det er vores bidrag til interiøret i BloxHub i form af projektledelsen, analyser, design, brugerinddragelse, interiørlandskabsarkitektur, projektering og tilsyn, som har givet os nomineringen til “innovationsprisen”

Vi er meget stolte, for vores medfinalister er “danske bygherrer, entreprenører rådgivere, arkitekter og byggematerialeproducenter, der har gjort en ekstraordinær indsats med alt fra nye måder at bruge materialer på til energisparende projekter med fokus på miljø og cirkulær økonomi – alt sammen med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling”, siger Bygherreforeningen, Lean Construction DK, Boligfonden Kuben og Licitationen – Byggeriets Dagblad, som alle står bag uddelingen af priserne.