Gudný Marta Gudlaugsdóttir i spidsen for Danielsen Urban Landscape

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Gudný Marta Gudlaugsdóttir har takket ja til at stå i spidsen for Danielsen Urban Landscape.

Danielsen rekrutteret fra egne rækker da Gudný kommer fra en stilling som Salgs-og Designansvarlig hos Danielsen Urban Landscape. Gudný skal nu med sin store erfaring og engagement være Chef for Landskab hos Danielsen. Derved har Danielsenfamilien sikret et fortsat fokus på funktionelt og kontekstbaseret design på tværs af bygninger, rum og landskaber.  Gudný har været del af Danielsen Urban Landscape siden 2016, og har stået i spidsen for en lang række af tegnestuens spændende og ambitiøse projekter. Danielsen Urban Landscape løser til dagligt ikke alene opgaver i samarbejde med de øvrige selskaber i Danielsen Group, men i høj grad også for andre bygningstegnestuer, totalentreprenører og private bygherre. Gudný skal fortsat videreudvikle på de gode samarbejder med fokus på landskabsarkitektur, der kobler sig på boligområder, byrum og erhvervsdomiciler.