Lyngholm

Bygninger i byen må meget gerne være vertikale – ikke horisontale, for så bliver byen flad. Samtidig bygger vi her ud til vandet, hvilket stiller høje krav til det vertikale format, altså højformatet. Præcis som vi kender det fra de gamle pakhuse, som ligger ved siden af hinanden, men med gavlen ud mod vandet. Det er derfor afgørende, at facadeudformningen giver et let og lodret udtryk, så vi har tegnet en U-formet randbebyggelse med to enkeltstående punkthuse i midten. Det giver et vertikalt udtryk med fire ’gavle’ ud mod den brede havnekanal. Brunlige tegl danner grundstenen, men med fremspring og enkelte blændingsflader af bruneloxeret aluminium opnår vi et overordnet materiale, som vi kan bruge til fortællingen om de to punkthuse i midten af U’et. De to punkthuse i midten er af glas og aluminium. Ingen tegl. På den måde vil de to huse stå mere lette end de murede naboer – som to luftige glashuse kun med blændinger, dér hvor der er skodder. De vil stå og spejle al vandet, glitre og være andeledes end de murede huse, selvom der er et slægtskab. Det henviser til det gamle klassicistiske arkitekttema med to og to parvis tæt sammen. Skodderne på de to midterste huse har en meget central både æstetisk og praktisk funktion, for skodderne kan flyttes frem og tilbage foran vinduespartierne, alt efter om man ønsker filtreret lys, skygge, privathed, sol eller fri udsigt. Det er praktisk funktionalisme, som samtidig giver samtidig bygningerne det overordnede bevægelige og bronzefarvede udtryk, vi ønsker.