Orkla Care Danmark har en ledende position inden for helsekost, sportsernæring, mundpleje og sårpleje. Det nye kontor i Vallensbæk er udført efter aktivitetsbaserede principper, som giver medarbejderne mulighed for at placere sig fleksibelt i teams. Designet af mødelokalerne er inspireret af virksomhedens forskellige brands. Til sammen skaber indretningen et levende, personligt og dynamisk udtryk, som brugerne har taget et stort ejerskab til.
Udtalelse fra Orkla Care Danmark:
“I Orkla Care flyttede vi i februar 2020 det danske kontor til helt nye lokaler. Det var et projekt, hvor vi kom i gang lidt sent, hvor der var mange meninger og usikkerhed blandt medarbejdere og især blandt mellemlederne, men hvor der heldigvis også hurtigt blev samlet en kreativ og energisk indretningsgruppe internt. Vi kom fra gammeldags celle-kontorer fordelt i flere bygninger og et stort ønske ved flytningen var moderne kontorer med gode muligheder for samarbejde på tværs af og indenfor afdelingerne. Anders fra Danielsen kom ind i projektet på et tidspunkt hvor bølgerne internt gik højt, og hvor entreprenøren rykkede for beslutninger om, hvor væggene skulle stå, og hvilke farver de skulle have.
Vi fik hurtigt i samarbejde igangsat tre primære arbejdsstrømme:
Medarbejderne er begejstrede for de nye rammer, og der er kommet langt større dynamik og samarbejde på tværs. Især er vi stolte af vores mødelokaler og af Hjertet (lounge-området), som vi synes er kommet til af afspejle os godt som virksomhed, som medarbejdere, og hvor især mødelokalerne viser vores brands frem på en ny måde. Og så er jeg stolt af det gode samarbejde vi fik til mellem vores eget indretningsteam, møbel-leverandør og Danielsen. Her var Anders fra Danielsen en vigtig drivkraft – god til at lytte, spille det interne hold bedre, kompetent på løsninger og fleksibel i forhold til at møde os med løsninger, så vi både holdt vores budget og fik realiseret vores idéer.
Jeg anbefaler gerne Danielsen til en lignende opgave og uddyber gerne ovenstående ved behov.”
Funktion
Beliggenhed
Bygherre
År
Areal